Chat with us, powered by LiveChat

7 råd til et sundt soveværelse

7 råd til et sundt soveværelse

1) Valg af seng

Find ro og skab harmoni i dit soveværelse. Indret dit soveværelse i smukke og hyggelige farver, der giver en rolig og hyggelig stemning. Samtidig så spiller din seng en vigtig rolle og bliver det vigtigste møbel i din indretning, da den påvirker din krop og sundhed hver eneste dag. Med en dårlig seng er der større chance for dårlig søvn, følelsen af udmattelse og et lavt energiniveau, som vil påvirke din hverdag. Men har du derimod en god seng, der passer til dig og dine behov, så vil du opleve en helt anden effekt. Du vil vågne op i et hyggeligt soveværelse og i en god seng, som vil gøre at du starter din dag med energi og overskud. En god søvn styrker kroppen og stressniveauet vil hurtigere dale igen. Dermed kan en god seng forbedre hele din livskvalitet. Find din nye seng her og læs meget mere om, hvad en god Norhland seng kan gøre for dig.

 

2) Udluftning
Gør det til en vane at lufte ud i dit soveværelse hver morgen når du står op. Det vil give ny energi og få frisk luft ind i rummet. Mange kan have en tendens til, at ”glemme” at lufte ordentligt ud, når det er vinter og koldt udenfor. I vintermånederne er der i stedet mange, der holder på varmen ved at lukke døre og vinduer og skrue helt op for radiatoren. Det er faktisk det værste man kan gøre for sin bolig og sit helbred. Et dårligt indeklima kan medføre en forringelse af søvnen og en dårligere livskvalitet. Så luft ud året rundt, hver eneste dag. Så får du et sundere soveværelse og indeklima.

 

3) Temperaturen
Der kan være mange forskellige holdninger til temperaturen i soveværelset. Nogen kan bedst lide lave temperaturer, så man kan putte sig under dynen, mens andre foretrækker en varmere temperatur om natten. Undersøgelser viser, at den bedste temperatur i soveværelset er ca. mellem 18 – 20 grader når man skal sove og dermed bør soveværelset være lidt koldere end boligens øvrige rum. Kroppen falder bedre til ro ved lidt koldere temperatur når vi skal sove. Det stammer faktisk helt tilbage til hulemændene, hvor man vidste at når det blev mørkt og koldere i luften, så gik man til ro.

 

4) Undgå rod
Hvis rod er det første du ser når du står op og det sidste du ser når du går i seng, så påvirker det dine sanser og din krop negativt. Rod har en stressfaktor for kroppen og påvirker dermed din energi mere end du måske er klar over. Det hjælper ikke at pakke rodet væk bag skabe eller under sengen. Det skal helt væk, så du kan slappe af i krop og sind.

 

5) Elektronik

Lad elektronikken få en pause indenfor soveværelsets fire vægge, så du får en roligere og dybere søvn uden forstyrrelser. Mange har en tendens til at ligge i sengen og se film eller kigge i deres telefoner lige inden de skal sove. Det er for mange en hyggelig og afslappende måde at falde til ro, dog anbefales det at fjernsynet slukkes lige inden sengetid, fordi det skarpe lys fra skærmen sender signaler til hjernen om, at det er tid til at stå op og derfor har hjernen ofte svære ved, at falde til ro når du skal sove. Derfor bør du lægge din telefon og andre skærme væk fra dig mindst en time inden du skal sove.

Det gælder også hvis du læser e-bøger på en iPad eller lignende. Der er det bedre at læse en bog i fysisk format, så du kan undgå skærmtid og lys.

 

6) Lyskilder

Hold alt lyset ude når du skal sove, så du ikke oplever forstyrrelser under din søvn. Kroppen er indstillet til bedst at falde til ro i helt mørke rum. Lys i soveværelset er derfor en forstyrrende faktor for din søvn. Hvis du vil have en dyb og god søvn, er det en god ide at anvende mørklægningsgardiner til dine vinduer, så du kan holde lysindfaldet ude. Men det er ikke kun vinduerne, der er en forstyrrende lyskilde. Det gælder også røde lamper fra TV’et der lyser op og din telefon der ligger og bimler og bamler. Hvis du f.eks har et tv, internet boks eller lignende, som har en lille lampe der lyser og måske endda blinker – så sluk det om natten eller dæk det godt til. På den måde har du en større chance for at få en dyb og rolig søvn uden forstyrrelser.

 

7) Sengetøj

Kvaliteten af dit sengetøj kan have en stor indflydelse på din søvn og din krop. Det er der nok mange, som ikke tænker over. Hvis din krop har det for koldt eller for varmt når du sover, vil det påvirke din søvnkvalitet. Derfor bør du tænke over hvilket sengetøj du anvender, så din krop kan ånde og få den bedste søvn. Det bedste valg du kan gøre er, at gå efter sengetøj som Norhlands der er Standard 100 OEKO-tex certificeret og lavet i 100% bomuld, eller vælge et sæt sengetøj af et andet naturmateriale. Du skal undgå polyesterblandinger, da det er varmere og kan forstyrre den rette temperatur i dit soveværelse.