Chat with us, powered by LiveChat

Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

Sengetid APS
CVR nr: 38311697
Industrigrenen 15
2635 Ishøj
Tlf. 70 60 55 53
E-mail: hej@sengetid.dk

 

Betaling

Sengetid.dk modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard og JCB. Hvis du betaler med et MasterCard, Visa Electron eller et andet debet/kredit betalingskort (undtagen dankort), reserveres beløbet på din konto i henhold til din aftale med din kortudbyder. Reservationen ophører og beløbet trækkes på din konto, når varen sendes fra vores lager.

Hvis du fortryder din ordre inden varen er afsendt, giver vi meddelelse til din kortudbyder om samtidig at annullere reservationen af beløbet på din konto. Vi gør opmærksom på, at det er din kortudbyder, der herefter er ansvarlig for at annullere reservationen, og at beløbet kan være reserveret på din konto i en periode på løbende måned plus 30 dage afhængig af din aftale med kortudbyder – også selvom du har annulleret din ordre hos os. Du er velkommen til at kontakte vores kundeservice for flere oplysninger om fortrydelse af en ordre eller en reservation på din konto.

Alle beløb er i DKK og er inkl. moms.

Sengetid.dk bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse den 20. i hver måned.
Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på kr. 39,-.
Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill.
ViaBill finansierer køb for op til 2.000 kr.
Beløb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpress.
Læs mere her: www.viabill.com/kredit   

Pris

Alle priser er i danske kroner inkl moms. Alle priser er dagspriser og kan ændres fra dag til dag. Køber bliver faktureret prisen gældende på bestillingsdagen. Der tages forbehold for tastefejl, udsolgte varer, samt svigtende leverancer.

Prismatch

Hvis prisen på en vare indenfor 30 dage fra købet nedsættes i forbindelse med udsalg eller anden kampagne, tilbyder vi at matche denne pris og udbetale differencen. Køber skal selv henvende sig til Sengetid omkring prisgarantien med alle nødvendige oplysninger.

Sengetid er ikke forpligtet til at oplyse om kommende prisnedsættelser, kampagner, udsalg mv.

Levering 

Der vil typisk gå mellem 10 og 20 hverdage fra modtaget bestilling til varen kan afsendes. Du vil modtage en mail omkring forventet leverings uge og derefter blive kontaktet omkring leveringstidspunkt, så vi sikrer, at sengen kan modtages på adressen. Sengetid.dk leverer på alle hverdage.

Der leveres gratis til kantstenen, eller til pakkeboks/døren. Alle senge og madrasser leveres med fragtmand, alle andre produkter leveres med post nord eller gls.

Vores fragt er gratis til fastlandet i Danmark og brofaste Ø'er. Til ikke brofaste Ø'er som Bornholm, Samsø med videre, kommer der et Ø-tillæg på 800 kr.

For levering til Grønland og Færøerne, kontakt os venligst via mail for en pris.

Bortskaffelse

OBS! Sengen skal være skilt ad, eller kunne skilles ad uden værktøj. 

Montering

OBS! Ved montering af seng (og bortskaffelse af gammel seng) tages emballage ikke retur.

Indbæring

Har du valgt levering med indbæring, tages der forbehold for at dette er muligt uden fysiske ændringer af adgangsforhold, du bedes derfor sikre dig at varen kan passere døråbninger, trappeopgange mv. Indbæring skal kunne foretages af 2 mand. Bemærk desuden at vores chauffører af sikkerhedsmæssige årsager ikke må aftage deres fodtøj. Du har selv ansvar for at sikre afdækning/smudsunderlag, vi beklager denne ulejlighed

Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation.

Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert betjening af produktet / ydelsen.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Sengetid.dk vil dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang.

 

Ved returnering rettes henvendelse til og reklamationer sendes til:
Sengetid APS

Industrigrenen 15

2635 Ishøj

Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.

Refusion

Hvis der er aftalt refusion, så bedes I sende jeres bankoplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb.

Fortrydelsesret

Når du handler på Sengetid.dk har du 101 nætters risikofri prøve, hvis du køber en seng. Dv.s at du har mulighed for at prøve din seng hjemme i vante omgivelser, og kan returnere sengen og få købsbeløbet retur.

Vi tilbyder 101 nætters risikofri prøve og det er helt omkostningsfrit. Du kan derfor prøve din seng i 101 nætter, og hvis du ikke bryder dig om sengen, så kommer vi gratis og afhenter den.

Returnering forudsætter at sengen ikke er beskadiget og fremstår som ny. (OBS! Rygning i hjemmet og kæledyr, kan være med til at totalskade sengen).

Fri retur gælder alle brofaste øer.

På adresser på ikke brofaste øer kan du stadig returnere sengen og få købsbeløbet returneret, men man skal selv stå for at sengen sendes retur.

Hvis du fortryder dit køb efter modtagelse af varen, skal du meddele Sengetid.dk pr. mail på hej@sengetid.dk. I meddelelsens skal du sende en utvetydig erklæring herom. jf. nedenfor. Du kan også vælge at benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. Fortrydelsesretten betyder, at du kan tilbagelevere varen og få varens pris udbetalt.

Fortrydelse af dele af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb af seng, vil vi kontakte dig omkring afhentnings dag og tidspunkt..

Der er gratis returnering af senge indenfor 101 nætter.

Visse varer står man selv for at returnere. Dette gælder for tilbehør, såsom sengetøj, gavle, topmadrasser, sidestopper, antiskrid underlag, dyner og puder. Ved køb af tilbehør er der 14 dages returret.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve sengen eller vores andre produkter på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er beskadiget, eller lignende, vil det blive taget med i vurdering af, når varen returneres.

Vi anbefaler, at du gemmer den originale emballage til at pakke varen forsvarligt ind til tranporten ved returnering.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen. Vi anbefaler også ved madrasser, at du så vidt muligt tester dem med plastikken på, så du er helt sikker på, at varens værdi ikke forringes.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for vil der blive foretaget en vurdering.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Du kan også fortryde købet ved at give os besked, og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 

101 NÆTTERS RISIKOFRI PRØVE

Vi tilbyder 101 nætters risikofri prøve ved køb af en seng. De 101 nætters risikofri prøve starter fra sengen er modtaget. Du har følgende muligheder:

1. 101 nætters risikofri prøve
Du har mulighed for at prøve din seng i 101 nætter - helt omkostningsfrit! Du får muligheden for, at sove i din nye seng derhjemme i rolige og vante omgivelser. På den måde kan du mærke efter om sengen lever op til dine ønsker og behov ved en ny seng. Du kan derfor trygt handle hos Sengetid og prøve din nye seng med ro i maven

2. Ombytning af fastheden i sengen
Du kan justere din sengs hårdhed ved at skifte din springmadras. Selve madraskernen, hvor hårdheden ligger i, bliver skiftet efter ønske. Det kan tage 2-4 uger at vænne sig til en ny seng, derfor anbefaler vi at man venter med at ombytte fastheden indtil man er sikker på det ikke blot er et spørgsmål om tilvending
OBS! Har du en ”medium” eller ”fast” og ønsker ”ekstra fast” er der et differencebeløb på 999 kr. som også skulle betales hvis den var bestilt fra starten af. Der gives ikke evt. differencebeløb retur.

3. Ombytning af topmadrassen til en anden kerne
Latex kan ombyttes til Wonderpur eller omvendt. Kun til samme model som hører til sengen.

OBS! Har du en Latex topmadras og ønsker en wonderpur topmadras er der et differencebeløb. Differencebeløbet gives ikke retur.


Du kan gøre brug af din ombytningsret, hvis det er indenfor 101 nætter fra leveringstidspunktet.

NB. Der er EN ombytning pr. bestilling.

Der er gratis returnering af senge indenfor 101 nætter.

Visse varer står man selv for at returnere. Dette gælder for tilbehør, såsom sengetøj, gavle, topmadrasser, sidestopper, antiskrid underlag, rullemadrasser, dyner og puder. Ved køb af tilbehør er der 14 dages returret.

Ved køb af varer

Ved køb af varer på vores hjemmeside behandler vi en række personoplysninger om dig. Læs mere herom i vores persondatapolitik, hvori du også kan finde oplysning om dine rettigheder og klagemuligeheder. Du finder vores persondatapolitik på https://sengetid.dk/persondatapolitik.

Ved køb af tilbehør er der 14 dages returret 

Dette gælder for tilbehør, såsom sengetøj, gavle, topmadrasser, sidestopper, antiskrid underlag, rullemadrasser, kuvertlagen, plaid, dyner og puder.

Ved køb af demosenge:

Demosenge er ikke omfattet vores 101 nætters program. Derfor udbydes de også til en ekstra ordinær specialpris.

Persondatapolitik 

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr., mailadresse og fødselsdato.

Vi registrerer og videregiver dine personoplysninger for at kunne levere varen til dig. 

Personoplysningerne registreres hos Sengetid ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 

Som registreret hos Sengetid ApS har du altid ret til at sende os dine indvendinger mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven. Henvendelse i den forbindelse sendes til: e-mail hej@sengetid.dk. Direktøren for sengetid.dk ApS er dataansvarlig og har adgang til de oplysninger der registreres om dig. 

Klageadgang

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal ODR, hvis du vil klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med en bopæl i et andet EU-land end Danmark.

Klage indgives her http://ec.europa.eu/odr. Hvis du klager, skal du angive vores e-mailadresse hej@sengetid.dk.

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d 08.11.2022.

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til:
Sengetid.dk
Industrigrenen 15, 2635 Ishøj
E-mail: hej@sengetid.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

__________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)