Chat with us, powered by LiveChat

Få hjælp til at vælge den rigtige madras

Få hjælp til at vælge den rigtige madras

At finde den rette madras kan nogle gange føles, som at lede efter en nål i en høstak. Madrasser kommer i alskens typer og modeller, da vi hver især har vores individuelle behov.

I dette indlæg kommer vi ind på madrastyperne boxmadras, springmadras og topmadras samt giver vores bud på, hvilken madras du skal vælge.

De tre madrastyper

Det kan være svært at vælge den helt rette madras. Det kommer nemlig helt an på, hvad dig og din krop foretrækker. Det er dog vigtigt at være omhyggelig, når man vælger sin madras, for at opnå en god komfortabel søvn. 

Sengetid har et bredt udvalg af madrasser og tilbyder som altid grundig vejledning fra vores kompetente sengespecialister. Hos Sengetid går vi ikke på kompromis med kvaliteten, og du er derfor sikret en madras af høj komfort, som holder mange år frem i tiden.

Du kan læse mere om vores madrastyper herunder, og hvilke fordele de har hver især. 

Boxmadras

Boxmadrassen er en af de mest udbredte madrasser i de danske soveværelser, og dette er ikke helt uden grund. Når du køber en boxmadras fås en komplet seng, hvilket gør det til en enestående alt-i-en løsning. Boxmadrassen er kendetegnet ved sit enkle minimalistiske udseende bestående af en ramme med stof rundt omkring. 

Vores boxmadrasser er i det øverste lag udstyret med pocketfjedre, hvilket giver en formidabel komfortzone med hele fem zoner. Zonerne støtter og stabiliserer de dele af kroppen, som er allermest udsatte, når du vender og drejer dig i sengen om natten. En boxmadras er et ideelt valg til dig, som ønsker en komplet løsning og gode vilkår for en uforstyrret nattesøvn. 

Springmadras

Springmadrassen kan ses som en opgraderet version af boxmadrassen. Vores springmadrasser har op til 11 komfortzoner, som sikrer en ekstra god komfort, når du drager afsted til drømmeland. 

Madrassen har tilmed indbygget cooltex-skum, som sørger for kølende effekt i løbet af natten. I forhold til boxmadrassen kræver springmadrassen en sengeramme til at holde den på plads, medmindre man er ejer af en elevation- eller kontinentalseng. Springmadrassen er det rette valg for dig, som ønsker en kvalitetsrig ventilerende madras og samtidig har en elevation- eller kontinentalseng.

Topmadras

Topmadrassen er med til at yde den sidste strejf af komfort, når du lægger dig til at sove. Ved brug af en topmadras fordeles kropsvægten mere ligeligt, og sikrer dig en endnu bedre nattesøvn. Derudover er topmadrassen med til at beskytte madrassen, og forlænger dermed sengens levetid. 

Hos Sengetid kan du købe en specialdesignet topmadras, også kaldet split topmadras, som skiller madrassen, når den ene side hæves eller sænkes. Topmadrassen er for dig, som ønsker at passe på sengen og forlænge dens levetid samtidig med, at komfortniveauet øges markant.