Chat with us, powered by LiveChat

Hvor meget søvn skal man have?

Hvor meget søvn skal man have?

Søvn er vigtigt for både krop og sjæl – ja, søvn er faktisk livsnødvendigt. Får man ikke nok søvn, kan man få ubehagelige symptomer og i værste fald blive syg.

Manglende søvn kan bl.a. føre til nedsat koncentrationsevne, døsighed, mindre tålmodighed og at man har svært ved at overskue hverdagen. Nogen kan også få humørsvingninger og blive vrisne eller opfarende.

Derfor er en god nattesøvn utroligt vigtig for at du kan fungere ordentligt i hverdagen.

Men hvor meget søvn, skal man egentlig have? Det vil vi se nærmere på her.

Søvn er ikke bare søvn

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at søvn ikke bare er søvn. Der er nemlig forskel på kvaliteten af søvn.

Når man sover, gennemgår kroppen fire forskellige søvnfaser: døs, let søvn, dyb søvn og REM-søvn. Det er særligt den dybe søvn, som er vigtig.

Det er nemlig under den dybe søvn, at din krop og hjerne renses og reparerer sig selv. Den dybe søvn er altså afgørende for, om du vågner udhvilet op, og er klar til dagen.

Så meget søvn skal du have

Man kan ikke ensidigt sige, hvor mange timers søvn et menneske skal have, for at kunne fungere optimalt. Det afhænger nemlig i høj grad af den enkelte person og her er der flere faktorer som spiller ind.

Dit søvnbehov afhænger af din alder

Et af de væsentligste kriterier for, hvor mange timers søvn, man skal have, er ens alder.

Tommelfingerreglen er, at jo yngre man er, jo mere søvn har man behov for. Et spædbarn skal fx have ca. 12 til 15 timers søvn, mens en ældre person over 65 år, typisk vil kunne nøjes med 7 til 8 timers søvn, for at være fuldt udhvilet.

Ikke alle behøver 8 timers søvn

Tidligere har det lydt, at alle som minimum skal have 8 timers søvn. Det har dog sidenhen vist sig at være en myte. Ens søvnbehov afhænger nemlig også af, hvornår man selv føler sig udhvilet, og det kan være meget forskelligt fra person til person.

Nogen kan klare sig med kun 6 timers søvn, og føle sig friske og udhvilede hele dagen, mens andre har brug for 10 timers søvn for at føle sig veloplagte hele dagen.

Det er derfor umuligt at tilråde et specifikt antal timer, man bør sove hver nat. Den bedste anbefaling er, at man skal sove det antal timer, som det kræves, for at man føler sig frisk, veloplagt og udhvilet hele dagen.

Søvnbehovet varierer

Ens søvnbehov er ikke statisk, men kan variere ganske meget. Der kan være perioder, hvor man kan klare sig med forholdsvis lidt søvn, og der kan være perioder, hvor man har et større søvnbehov, end man plejer.

Har man fx haft en travl uge på arbejdet, har man måske brug for mere søvn i den periode, end man plejer. Har man derimod haft en stille uge, hvor man ikke har været særlig aktiv, kan man klare sig med mindre søvn end normalt.

Ens søvnbehov kan også variere fra dag til dag. Har man været meget fysisk aktiv, eller udført opgaver, som har været meget mentalt krævende, har man typisk brug for mere søvn, end hvis man har haft en stille og knap så udfordrende dag.

Man kan godt forsøge at indhente tabt søvn, men kun i korte perioder. Det anbefales hellere, at man lytter til sin krop, og får den søvn, man har behov for.

Sådan får du en bedre søvn

Der findes mange måder, man kan forbedre kvaliteten af sin søvn på.

Sørg for at være fysisk aktiv i løbet af dagen, så du er naturligt træt om aftenen. Gå i seng på ca. samme tid hver aften og slap af og foretag dig noget beroligende før sengetid. Undgå desuden koffeinholdige drikke mindst 2-3 timer inden du skal sove og sørg ikke mindst for at du har en god seng, som passer til dig.

Din seng skal være den rigtige for dig

Mange mennesker undervurderer, hvor vigtig sengen er, når det kommer til kvaliteten af deres nattesøvn.

Sengens størrelse skal passe til dig, og madrassen skal have en fasthed og en kvalitet, der gør, at den stabiliserer og aflaster din krop optimalt. En god seng med en god madras er afgørende for, at du er frisk og udhvilet, når du vågner.

En investering i en kvalitetsseng, er derfor en investering, som er godt givet ud, og som din krop vil takke dig for.